mandag den 23. januar 2012

Døden kommer altid tilbage

Døden kommer altid tilbage


Det var en mørk regnfuld aften, og jeg var helt alene hjemme. Min mor Gitte var til møde og ville snart være tilbage, og min far Søren ja han var på forretnings rejse. For resten jeg hedder Lelleo. Jeg sad på mit værelse og kedet mig totalt med lektier. ”ding.. dong…” jeg skyndte mig ned og låse døren op. Men da døren knirkende blev åbnet var der ingen. Jeg lukkede døren, og gik op på mit værelse igen. ”det var underligt” sagde jeg for mig selv. Jeg skubbede det fra mig, og forsatte på at lave nogle af mine lektier. Matematikken var totalt kedelig, men heldig hvis var jeg snart færdig med det. Da jeg nåde til den sidste opgave, hørte jeg noget pusle udefra vinduet. Vinduet åbnede langsomt op, jeg tog nogle tunge skridt væk fra vinduet. Da vinduet stod helt åben, kunne jeg nemt gætte hvem det var… ”mor?! Hvad laver du her?” min mor satte sig på min seng og begyndte at forklare. ”da jeg kom hjem var døren låst, så jeg ringede på døren men kom i tanke om den ikke virkede.” sagde min mor stille roligt. ”hvad mener du? Jeg hørte ringeklokken og gik der ned og låste op” sagde jeg rystet ”det kan ikke passe, da jeg gik her fra virkede den ikke” sagde min mor forvirret. ”nå men det må vi opklare senere” så begyndte hun at forklare videre. ”så gik jeg hen til dit vindue for der var lyset tændt, og den var så heldigvis ikke låst.” sagde min mor. ”og her vi er” sagde jeg for sjov for at få en slutning. ”nå.. er du sulten?” spurgte min mor pludselig. ”øh… ja” svarede jeg bare. Min mor gik ned og ringet til pizza buddet, og bestilte 2 pizzaer. Jeg forsatte igen med at lave lektier, men denne gang var det engelsk lektier. Da jeg havde fået lavet lektier og spist pizza, gik jeg i seng.
Tidligt morgen næste dag vågner jeg kl. 7 og gør mig klar til skole. På vej hen til skolen tænker jeg på hvad der skete i går. Hvem havde lavet klokken eller rettere hvad havde lavet klokken. Da jeg nærmer mig skolen har jeg det som der er nogen der følger efter mig. Lige pludselig… ”bang” min bedste veninde Sarah har springet på mig. Hun er helt vild med at gøre mig forskrækket og lave sjov med mig, bare fordi jeg tror lidt på zombier, monstre, genfærd og rumvæsner. Men jeg ikke den type som giver dem skylden eller noget. For det er ikke noget man skal lave sjov med, for ellers… ja hvad sker. Nå men tilbage til virkeligheden. Sarah havde hoppet på mig og forskrækket mig totalt.
”hvad er det du laver?” spurgte hun nysgerrig. ”ikke noget! Øh.. er bare... lidt nervøs” stammede jeg frem. ”over hvad rumvæsner?!” sagde hun for sjov.
 ”lad os nu bare komme i skole” sagde jeg lidt vredt. Da vi nåde hen til skolen ringede det ind.
I den første time havde vi matematik, både Sarah og jeg hader matematik. Det kan være så kedeligt, hvis en lærer retter i 2 timer og forklare. Men det gik ikke så godt for mig i timen, for min fokus var på spørgsmålet hvem eller hvad havde lavet klokken. Kunne det være genfærd eller var det bare min mors fantasi at den ikke havde virkede da hun gik.
 Ja sådan gik det faktisk hele dagen.
I ti frikvarteret havde jeg haft det som om der var en der gloede på mig, men jeg prøvede at lade det gå.
Da jeg endelig havet fået fri fra skole tog jeg direkte hjem, For at gøre klar til en hygge aften med Sarah. Min mor skulle arbejde sent den aften, så Sarah og jeg var alene hjemme.
Vi startede med at finde det perfekte sæt tøj til os hver, så var det tid til make-up, Sarah havde fået noget mascara og lipgloss på, og jeg havde fået mascara og eyeliner på.
 Da vi synes vi var smukke nok satte vi en film på som hedder just my luck. Da vi er halv vejs i filmen går den helt i sort, Sarah og jeg bliver lidt forskrækket. Jeg begynder at tjekke fjernsynet. ”alt er fint?! Der er ikke noget stik der er blevet hevet ud eller slukket” sagde jeg forvirret og kiggede lidt skræmt på Sarah. Pludselig går lyset ud og Sarah og jeg begynder at skrige. ”hvad er det der sker?” hvisker Sarah til mig. ”jeg ved det ik” og pludselig ringer det på døren. ”jeg åbner ikke, bare så du ved det og det er jo også dig der bor her” sagde Sarah rædselsslagen. ”fint fint så gør jeg det, men du kommer med” sagde jeg vredt. ”okay” sagde Sarah glad. ”okay?...” mumlede jeg for mig selv. jeg tog nogle meget tunge skridt, og det begyndte igen at ringe på. Jeg gav slip i Sarahs hånd, og gik langsomt mod døren.
Jeg åbnede døren bevidst på at vi skulle dø. Skikkelsen havde en sort jakke på, og en taske i hånden. ”hey Sarah det bare min mor” jeg vendte mig om Sarah var væk…
”hvad snakker du om skat? Sarah kunne ikke komme, hun er syg” sagde min mor forundrende. ”jamen..jamen.. vi sminkede..tøj..film…” jeg var helt forvirret.
”du sikkert bare haft en hård dag at du hele tiden forstillede at hun var her” sagde min mor ligeglad.
Næste dag i skolen var Sarah syg og kom ikke i skole. I timerne tænkte jeg på i forgårs og i går, hvad gik det her ud på, prøver folk at skræmme mig. Jeg kunne ikke få det ud af hovedet og måtte bare se Sarah efter skole. Så det gjorde jeg, det var det allerførste jeg gjorde. Men da jeg kom hjem til hende, var hun der ikke. Hendes forældre troede faktisk hun havde sovet hjemme hos mig. Vi blev lidt bekymrede, Så de ringede til politiet, i mens jeg gik skræmt hjem og tænkte meget på hende.
Da jeg åbner døren ser jeg en stor blod plet, jeg kigger op der var Sarah.
Min allerbedste veninde DØD! Jeg kunne fatte det… min bedste veninde død. ”MIN BEDSTE VENINDE ER DØD” råbte jeg og faldt sammen. Jeg vuggede mig frem og tilbage, frem og tilbage og frem og tilbage. Jeg tog min mobil frem og tastede nummeret
”44 48 76 38” og ringede op. ” hej det er Sarahs mor Charlotte” sagde Sarahs mor.
”Sarah.. død.. mit hjem.. nu…” stammede jeg frem. Så lagde jeg på, rejste mig op og tog nogle meget tunge skridt ud mod vejen. uden at være sindssyg, stilte jeg mig på vejen og ventede på en bil. Pludselig ser jeg en bil med kutteklædt mand bag rattet.
 Da jeg ser dette bliver jeg bange og prøver at flygte. Men det var for sent, han kørte medvilje imod mig, og i det sekund blev alt sort for øjne af mig. Det næste er at jeg vågner op på et hospital.
Det første jeg så var min mor der græd. ”mor?” sagde jeg lavt. ”ja skat hvad er der?”
 Hun rejste sig op og gik over til mig. ”jeg henter en sygeplejske så du kan blive udskrevet”
2 dage efter blev jeg udskrevet og kom hjem. Da jeg nåede til hovedet døren, og døren blev åbnet. Så jeg store blod pletter, jeg kiggede op der var den kutteklædte mand. ”Lelleo dette er Jasper, han er din nye klasselærer fordi desværre er din tidligere klasselærer død…”
 Jeg kiggede ned på mig selv. Der var blod over det hele på mig, det var som om det løb ud af mig. pludselig blev det sort for mine øjne og jeg vågnede aldrig igen….
            THE END…?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar